Kvalitetskrav

Da vi i Danmark på nuværende tidspunkt ikke har officielle miljøcertificeringer af økologisk tøj eller legetøj opfylder Nunos produkter de krav der stilles i Tyskland og Holland til økologisk certificering.

Meget af Nunos legetøj er testet i den anerkendte tyske forbrugermagasin Öko Test. Öko Test undersøger uvilligt forskellige produkter hver måned og giver bedømmelser fra ikke anbefalesværdigt til anbefalesværdigt. Produkterne testest både med hensyn til miljøsikkerhed og produktsikkerhed. I Danmark henvises ofte til disse resultater, da de anses for at være af en høj validitet.

Alle Nuno´s produkter er fra anerkendte europæiske leverandører, der har flere års erfaring i at producere og sælge naturlige produkter uden kemikalier.  De opfylder alle strenge kvalitetskrav fra bla. det tyske kbA eller det globale miljømærke GOTS – Global Organic Textile Standard.

Tøj og andre produkter som børn er i tæt kontakt med dagligt, kan indeholde mange kemikalier f.eks. dioxin, azo-farver, formaldehyd, PVC, tungmetaller og rester af pesticider. Man kender endnu ikke alle konsekvenserne ved disse kemikalier med ved at de kan have skadelige virkninger som allegi, eksem og i værste fald skader på vores forplantningsevne og nervesystem.

Udover at kemikalierne kan skade os som forbrugere, forårsager de også store skadevirkninger på de lokal områder, hvor råvarerne dyrkes. F.eks. bruges 25 %, af det samlede brug af pesticider verden over, på bomuldsmarkerne tiltrods for at bomuldsproduktionen kun udgør en ringe del af den samlede produktion af afgøder.

Nedenstående er en kort beskrivelse af de mest anvendte miljømærker i Nunos sortiment.

KbA – Kontrolliert biologische Anbau – økologisk dyrkning certificeret af uafhængigt institut i Tyskland. KbA modsvarer KRAV i Sverige og SKAL i Holland. Sammenlignet med Det nordiske svanemærke og EUblomsten stilles der strengere krav til kbA.

KbA-bomuld er dyrket uden brug af kunstgødning og pesticider. Markerne dyrkes ikke i monokultur. I stedet for syntetiske pesticider luges markerne for ukrudt. Insekterne indsamles manuelt eller via insekttavler. I stedet for kunstgødning anvendes kompost og grøntgødning.

Bomulden plukkes i 3 gennemgange og indsamles med håndkraft, hvilke forhøjer høstens kvalitet. Da der ikke bruges kemikalier i dyrkningen af bomuld, skånes såvel miljø som mennesker, som arbejder der.

Ikke kun miljøet hvor bomulden dyrkes nyder godt af den økologiske produktion. Som forbruger af bomuldstøj nyder du også godt af den økologiske bomuldsproduktion, fordi der i kbA-bomuld ikke benyttes skadelige stoffer.

I kbA-produktionen af bomuld benyttes robuste bomuldssorter som giver et mindre udbytte, men bomuld af meget høj kvalitet.

Demeter mærket bomuld og uld opfylder minimum samme kriterier som kbA men dyrkes efter Rudolf Steiner filosofien og kan sidestilles med biodynamisk landbrug i Danmark.

Bourrettesilke laves af morbærsilke. Tøj syet af Bourrettesilke opnår en ujævn overflade, der giver silken en speciel overflade. Har ry for at virke helende og beroligende på huden og har en meget karakteristisk duft af hø.

Schurwolle er uld af ekstra god kvalitet. Giver isolering såvel mod kulde som varme. Uld kan optage 1/3 af dens egen vægt uden at føles våd og derfor er schurwolle særlig velegnet til tøj.

Merinould er det fineste og blødeste uld der findes. Det stammer som regel fra Australien og Sydafrika. Det er specielt egnet til fint overtøj, undertøj og børnetøj.